
Læs mere om forløbene og hvad de inderholder her
Forløb
Individuelle forløb
Med et individuelt forløb får du en 1:1 samtale, hvor vi afdækker dit behov. Herefter laver jeg et personligt program til dig med ugentlige øvelser indenfor yoga, meditation og refleksionsøvelser. Jeg er aktuelt på barsel, men åbner op for individuelle forløb i 2025 i begrænset antal. Forløbene har et udelukkende terapeutisk fokus og jeg varetager ingen lægelige opgaver. Skriv til mig for at komme på venteliste til et forløb.
Online forløb
Jeg ønsker, at du med et onlineforløb kan du skabe din egen praksis for bedre mental sundhed, når du vil og hvor du vil. På den måde bliver det let for dig og et billigere alternativ til terapi. Onlineforløbene indeholder yogaterapi, meditation, reflektion og reflektionsøvelser. Læs mere om forløbene nedenfor. Her i opstartsfasen findes kun få og korte onlineforløb, men flere onlineforløb er under udarbejdelse.
Via mine onlineforløb med yogaterapi, meditationer og reflektionsøvelser bliver du i stand til selv at arbejde med det mentale på en mere kropslig måde og derved skabe et liv i mere balance
Hvad består forløbene af?
Yogaterapi
Jeg har valgt at kalde mine yogasekvenser for yogaterapi. Yogaen er her nemlig ikke kun tænkt som de fysiske øvelser, men også som en mere terapeutisk indgang til vores mentale tilstand. Der vil i yogaen derfor være fokus på både meditation, vejrtrækning og følelsesmæssige tilstande. På den måde kan vi få adgang til vores sind via en kropslig tilgang. Når vi gør det mens kroppen og nervesystemet er i ro bliver vi i stand til at arbejde med vores mentale sundhed på en sund og effektiv måde. De fysiske øvelser i yogaen er i et tempo, hvor alle kan være med. Der vil ofte være gentagelser, så hvis du er ny til yoga, vil du hurtigt lære de basale øvelser.
Meditation og vejrtrækning
Meditation er en særdeles effektivt til at få en rolig krop og et roligt sind. Forskning viser, at når vi regelmæssigt mediterer nedsætter vi bl.a. risikoen for angst, stress og depression. Der vil i forløbene være en eller flere guidede meditationer. Meditationerne er opbygget således at du får forbindelse til din krop og til din vejrtrækning og herefter bringes du langsomt ind i en mere meditativ tilstand, hvor vi kommer ind på selve emnet for meditationen.
Viden og refleksionsøvelser
I forløbene vil der indgå et arbejdshæfte, hvor jeg vil dele ud af min viden og erfaring inden for det specifikke område. Dette i varierende grad og længde alt efter forløbets størrelse. Se gerne mere information under hvert enkelt onlineforløb i forhold til, hvad det inderholder. Der vil ofte være forslag til øvelser i arbejdshæftet, som du kan bruge, når du har lyst. Det kan f.eks. være forslag indenfor meditation, selvkærlige handlinger eller aktiviteter i naturen. Naturen indgår næsten altid som en del af øvelserne. Naturen har en enormt helenede kraft og det at tilbringe tid i naturen kan være utrolig effektivt for vores mentale sundhed. Arbejdshæftet indeholder også refleksionsøvelser, som du selv kan besvare. På den måde bliver du guidet i at reflektere og får hjælp til selv at arbejde med emnet.